Ejerlejlighed i Herning centrum der er blevet gennemgribende istandsat i 2008.
Lejligheden er tæt beliggende ved Herning kongrescenter og med altan ud til hjørnet af Fynsgade og Østergade. Til ejendommen er der aflukket gård hvor hver lejlighed har egen carport. Endvidere dørtelefon og pulterrum.
93 kvm. lejlighed + carport og beliggende på 1.sal. Lejligheden fremstår særdeles flot med bl.a. gæstetoilet og privat badeværelse m/ direkte adgang fra soveværelset. Flot stor spisekøkken samt rummelig stue med udgang til altan. Stort soveværelse samt ekstra værelse.
Vinduer, gulve, lofter, el, gulvvarme, køkken, badeværelse, gæstetoilet - alt er nyt.
En attraktiv lejlighed i Herning centrum i en flot ejendom og med en velfungerende ejerforening.